23948sdkhjf

Cirkelrunde bygninger fejrede rejsegilde

Nyt Hospital Herlev takkede de over 100 håndværkere, der har bidraget til at rejse 55.000 kvadratmeter stor udbygning.

2.500 tons stål, 7 kilometer kloak og dræn, 18.500 kubikmeter beton støbt på stedet og 6.800 styk betonelementer svarende til 44.000 kvadratmeter overfladeareal.

Sådan lyder opskriften på det 55.000 kvadratmeter store Akuthus og Kvinde-Barn-Center, som nu er rejst i sine fulde fem etager på Herlev Hospital.

- Det er en vigtig milepæl når vi kan sætte krans og flag på toppen af bygningen og fejre rejsegilde. Og vi har al mulig grund til at glæde os, for råhuset er udført på et år og til tiden, siger projektdirektør Connie Barfod.

Råhuset består af to cirkelrunde bygninger. Akuthuset, som er den største af de to bygninger, er 110 meter i diameter, mens Kvinde-Barn-Centret er 55 meter i diameter. Med en højde på 22 meter giver de cirkelrunde bygninger et helt nyt arkitektonisk modspil til hospitalets markante tårn.

Akuthuset og Kvinde-Barn-Centeret forventes at stå færdigt ved udgangen af 2018 og udføres i stor- og fagentrepriser.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096