23948sdkhjf

Jakobsen & Blindkilde fordobler på bundlinjen

Det får godt for entreprenørfirmaet Jakobsen & Blindkilde, der hører hjemme i Aulum i Vestjylland.

I regnskabsåret 2015/16 er resultatet steget fra 11,5 mio. kroner til 22,7 mio. kroner, altså godt og vel en fordobling.

Ifølge den adm. direktør Esben Søndervad Pedersen skyldes fremgangen på bundlinjen en betydeligt højere aktivitet i regnskabsåret, hvor der har været mere at byde på, og flere opgaver er løst i et fornuftigt forhold til kalkulationer, og har derfor givet et positivt bidrag.

- Vi kan klart mærke en øget efterspørgsel, og vi har derfor haft et travlt år, og vi vil også i året have nok at gøre, siger han.

Bruttofortjenesten er i samme år steget fra 19,6 mio. kroner til 36,7 mio. kroner. Til gengæld er det gået den anden vej for selskabets likvider, der er faldet fra et ca. 51 mio. kroner til det halve, nemlig 25 mio. kroner.

Dette punkt berører regnskabets beretning, idet man "vil have stærkt fokus på likviditet, lønsomhed og og selvfinansiering".

At selskabet er i en god gænge, understreges af en jævnt voksende egenkapital, der nu ligger på 45,5 mio. kroner, og er udtryk for en stigning på 14 mio. kroner i forhold til året før.

Afkastningsgraden er på 23,5 procent, og soliditetsgraden på 36 procent, hvilket begge er en stigning i forhold til året før.

Selskabet har øget antallet af medarbejdere en smule, nemlig til 83 fra 72 året før.

 

Jakobsen & Blindkilde A/S Entreprenørfirma
mio. kr. 2015/16 2014/15
Bruttofortjeneste 36,7 16,6
Resultat af primær drift 29,5 13,6
Resultat før skat 29,4  14,7
Årets resultat 22,7 11,6
Balancesum 125,5  115,8
Egenkapital 45,6 31,7
Antal ansatte 83 72
Regnskabsåret er afsluttet den 30. juni.

 

Læs meget mere om Jakobsen & Blindkilde på Licitationen - Byggeriets Dagblad (kræver abonnement):

Større udbud af arbejder giver travlhed

Ordrebeholdningen ligger lunt i svinget

Ledelsen har håndværk og teknik i bagagen

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094