23948sdkhjf

Digital simulering skærer en måned af skolebyggeri

Når MT Højgaard i disse år investerer et trecifret millionbeløb i digitalt byggeri, handler det ikke kun om at vise flotte billeder i 3D.

Det handler om at integrere økonomi, tid og drift i simuleringen, så man får et klart billede af det færdige byggeri allerede inden byggestart.

Simuleringer giver en sikkerhed

Gevinsten er en bedre totaløkonomi, og på OPS-projektet Skovbakkeskolen, som MT Højgaard og Deas netop nu opfører i Odder, er det konkret lykkedes at skære en måned af den tidsplan, der var lagt forud for byggeriet.

- Kongstanken bag VDC er, at vi bygger det hele virtuelt, inden vi går i gang ude på byggepladsen. Vi kører en masse simuleringer, og det giver os den sikkerhed, der gør, at vi tør love, at vi kan optimere byggeprocessen, fortæller direktør Carsten Nielsen fra MT Højgaard i Aalborg.

Tidlig invovering giver bedre rådgivning

I tilfældet med Skovbakkeskolen blev det besluttet at bruge den vundne tid på at forlænge den indledende dialog for at sikre, at der blev truffet de rigtige beslutninger.

Ifølge Carsten Nielsen er resultatet en meget bedre proces, og forløbet er et godt eksempel på gevinsten af at få entreprenøren med i projektet i de indledende faser.

- Det giver os mulighed for at tage et større ansvar for processen, når vi på et tidligt tidspunkt kan køre simuleringer for at se, hvad der kan lade sig gøre – og hvad der ikke kan lade sig gøre.

- Vi har stor respekt for rådgivernes arbejde, men de har altså aldrig bygget noget, og derfor er deres tidsplan i bedste fald et kvalificeret gæt. Entreprenørens kernekompetence er byggeprocessen, og hvis vi ikke involveres tilstrækkeligt tidligt, så får bygherren ikke den optimale rådgivning, siger MT Højgaard-direktøren.

MT Højgaard anvender allerede i dag VDC på alle totalentrepriser. Derudover bruges de digitale værktøjer på hovedentrepriser med en tilpas stor volumen.

Foruden at simulere de tidsmæssige og økonomiske konsekvenser af en byggeproces bruger MT Højgaard VDC til at koordinere alle involverede aktører, hvilket giver en række fordele i forhold til at organisere byggepladsen.

Byggeri efterfølges af 25 års drift

Skovbakkeskolen bliver bygget ved siden af den nuværende skole, der under byggeriet er i normal drift.

Det samlede projekt står klar til aflevering til sommer næste år, hvorefter sidste del af den eksisterende skole nedrives. Her skal i stedet opføres en ny daginstitution på 800 kvadratmeter.

Byggeriet er et OPS-projekt, og det indebærer, at den nye skole de næste 25 år skal drives af driftsselskabet OPS Skovbakkeskolen, der er ejet af MT-Højgaard og DEAS.

De to parter skal, når skolen står klar i sommeren 2017, drive bygningen sammen, og det kræver detaljeret planlægning fra start til slut.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141