23948sdkhjf

Randers Tegl bygger nyt til Carlsberg Bjælker

Helt nye faciliteter med produktion, administration og showroom er på vej.

Efter en lang planlægningsfase har Randers Tegl-Gruppen taget hul på et større nybyggeri ved Hammershøj Teglværk.

Det sker som led i en beslutning om at flytte Carlsberg Bjælker fra sin nuværende adresse i Randers til Hammershøj, hvor nye produktionslokaler og -materiel skal sikre hurtigere leverancer og øget fleksibilitet.

- Med en integreret bjælke- og overliggerproduktion på Hammershøj Teglværk opnår vi stor synergi, som både kommer os og vores kunder til gode. Logistikken bliver langt mere enkel, ligesom at vi nu får samlet vores kompetencer under samme tag i et fyrtårn for Randers Tegl-Gruppen. Det er en kæmpe fordel, uanset om vi producerer standardvarer eller specialproducerede elementer til eksport, siger administrerende direktør Thomas Piper fra Randers Tegl.

Beslutningen om at flytte Carlsberg Bjælker kommer efter flere år med stigende omsætning og øget efterspørgsel på de mere komplekse løsninger.

Med flytningen af Carlsberg Bjælker følger også en større ombygning af Hammershøj Teglværk, hvor der ud over selve produktionen bygges helt ny administration og showroom.

Hele projektet er tegnet og udviklet af Cubo Arkitekter, der har udarbejdet et unikt ’supersized brick’ koncept, der skaber en markant tråd gennem hele byggeriet.

- Der kommer i dag mange besøgende på Hammershøj Teglværk, hvilket vi sætter stor pris på. Nu gearer vi op og gør det til en endnu mere inspirerende oplevelse at besøge Randers Tegl – uanset om man er studerende, arkitekt eller privatperson, siger Thomas Piper.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093