23948sdkhjf

Nye brandregler gør det billigere at bygge logistik

DS Flexhals nye kæmpeprojekt i Køge blev fem procent billigere.

 DS Flexhal har netop vundet sin største ordre nogensinde og går i næste uge i gang med at opføre 31.000 kvadratmeter lager og 25.000 kvadratmeter pakketerminal for PostNord.

Byggeriet løber op i et trecifret millionbeløb, og ifølge salgsdirektør Kai Rørbæk fra DS Flexhal endte prisen fem procent lavere end forventet.

Det skyldes de nye brandregler, som trådte i kraft i august i år, og som giver entreprenøren mulighed for at bygge anderledes end hidtil. 

- Byggeteknisk er det banebrydende i Danmark. PostNord får de første bygninger, der bliver opført med sektioner på op til 10.000 m² med en bærende konstruktion i ubeskyttet stål. Det betyder, at det bliver mere konkurrencedygtigt at placere logistikhaller i Danmark, siger Kai Rørbæk.

De nye regler ligner dem, man har i Sverige og Tyskland, hvor der er mere fokus på medarbejdernes sikkerhed og mindre på bygningens evne, til at blive stående under en brand.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094