23948sdkhjf

Boligudvikler sætter punktum i Havnevigen

Nyt område i København rummer nu næsten 400 boliger.
Boligudviklingsselskabet Bonava Danmark har netop sat punktum for udviklingen af det seneste boligprojekt i området Havnevigen nord for Nokken på Islands Brygge i København.

Bonava har udviklet og solgt næsten 400 boliger i området. Udbygningen af området begyndte i efteråret 201 under finanskrisen, men det viste sig, at bynære boliger med nærhed til vand og grønne omgivelser er eftertragtede.

De første rækkehuse fandt hurtigt nye ejere, og herefter fulgte de tre karakteristiske tårne, eksklusive strandhuse, familievenlige byhuse og for nylig har der været indflytning på Strandtorvet - det seneste projekt i Havnevigen.

Flere arkitekter
Grundlaget for udviklingen af Havnevigen har været en gennemarbejdet masterplan, som er blevet virkeliggjort i samarbejde med forskellige arkitektfirmaer.

Fælles for alle projekterne er visionen om at skabe bedre hjem og nabolag.

- Det var fra starten åbenlyst, at hele området omkring vigen gav nogle helt enestående muligheder for at skabe attraktive familieboliger. Vores mål har været at sikre en sammenhængskraft i området, og at skabe tilhørsfølelsen så tidligt som muligt, siger administrerende direktør Torben Modvig fra Bonava i en pressemeddelelse.

Bæredygtigt byggeri
Det er ikke kun den sociale bæredygtighed, der præger Havnevigen. Strandhusene, Byhusene og senest Strandtorvet er desuden blevet svanemærkede. Det er sket i samarbejde med totalentreprenøren, NCC, der har bygget alle boligerne i Havnevigen.

Den nærliggende badevig er op til to meter dyb og ligger 1,3 meter over havets overflade. Vandet i vigen pumpes ind fra havnen, og vil derfor have den samme vandkvalitet som den øvrige del af Københavns Havn.

Der etableres en sandstrand på den nordlige side af vigen, og der er offentlig adgang til både strand og vig.

brahe
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078