23948sdkhjf

NCC-konsortium køber central Aalborg-grund

Budolfi Plads omdannes til boliger, grøn park og p-kælder.
Mandag den 31. oktober blev købs- og entrepriseaftalen om salget af Budolfi Plads i Aalborg underskrevet.

Aftalen er betinget, men underskrifterne konfirmerer officielt overdragelsen af Budolfi Plads, som nu vil gennemgå en omfattende forvandling.

- Vi er klar til at gå i gang og glæder os til at præsentere Aalborgs nye meget centrale grønne åndehul, siger Kristian Højsleth, direktør i det nystiftede projektselskab Budolfi Plads A/S.

Købet sikrer selskabet en samlet byggeret på 7.200 kvadratmeter. Omdrejningspunktet for projektet er etablering af en stor grøn plads ovenpå en parkeringskælder med 125 p-pladser. I kanten af den nye plads opføres en række bygninger med butikker, caféer, restaurant, en Rema1000-butik og 29 lejligheder på 110-180 kvadratmeter.

Byrådet i Aalborg Kommune forventes at godkende aftalen på næstkommende byrådsmøde. Lokalplanen for fremtidens Budolfi Plads forventes på plads i foråret 2017.

Bag Budolfi Plads A/S står NCC Danmark A/S, Udviklingsselskabet Viben A/S og SEBC II ApS med rådgiverne Kjaer & Richter A/S, Bymunch by- og landskabsdesign samt Balslev rådgivende ingeniører A/S.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094