Kartelsag kommer ikke i Højesteret
Dommen over det første firma, som blev dømt i det såkaldte københavnske byggekartel, får ikke lov at blive behandlet af Højesteret
Det skriver Licitationen-Byggeriets Dagblad.
I sagen blev Handelsselskabet af d. 4/7-2011 - det tidligere tømrer- og snedkerfirma Axel Rasmussen & Søn - i april dømt i Østre Landsret for at have overtrådt konkurrenceloven , hvilket udløste en bøde på 400.000 kroner.
Dommen handlede om, at virksomheden i 2006 havde udvekslet prisoplysninger med entreprenørfirmaet Julius Nielsen i forbindelse med en byggesag for Forsvaret på Høvelte Kaserne, som begge firmaer var indbudt til at give tilbud på.
Herudover havde Axel Rasmussen & Søn afregnet et vederlag på 30.000 kroner til konkurrenten i forbindelse med entreprisen.