23948sdkhjf

Borgmester: - En ufatteligt dårlig idé

Torsdag blev Team Vandkunsten kåret som vinder af konkurrencen om en masterplan for Amager Fælled Kvarter.

Men det er ikke alle, der er begejstrede over udsigten til 260.000 etagemeter nybyggeri i det sydøstlige hjørne af fælleden.

- Nu kan vi for alvor se, hvordan København kommer til at bøde for fortidens fejlagtige politiske beslutninger. Det er tragisk på den måde at tage livet af en stor del af en uerstattelig Amager Fælled, siger teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune, Morten Kabell.

Han erkender, at der er tænkt konstruktive tanker i vinderforslaget, men at det stadig vil være stadig være ”komplet hul i hovedet at gøre det virkelighed”:

- Menneskeringen omkring Amager Fælled for knap en måned siden bestod af flere tusinde personer og viste, at mange ikke har i sinde at lade bulldozere og byggematadorer indtage Amager Fælled og destruere bynatur og biodiversitet, som ikke findes andre steder i hovedstaden, siger Morten Kabell.

I de kommende måneder skal masterplanen bearbejdes i et samarbejde mellem Team Vandkunsten, By & Havn og Københavns Kommune. Det er ambitionen, at det kommende bykvarter skal DGNB-certificeres.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078