23948sdkhjf

Nyansættelser i byggebranchen

Hvem har hyret de seneste uger? Building Supply giver et overblik.
Comadan A/S
Pr. 1. september 2016 er Anders Nielsen tiltrådt som Sales Manager med overordnet ansvar for salg i Danmark samt udvikling af eksportmarkeder.

El:Con
Tim Pindstofte er pr. 1. september 2016 tiltrådt stillingen som ny servicechef i El:Cons afdeling i Holstebro. Han kommer fra en stilling hos Trier Industries i Viborg, hvor han har haft ansvar for kunder og forretningsudvikling.

Intego
Martin Hougaard er pr. 1. oktober ansat som projekt- og serviceleder inden for el-teknisk installation & service hos Intego i Aarhus. Han kommer senest fra en stilling som projektleder hos Lindpro, hvor han har arbejdet med blandt andet projektering, projektstyring og personaleledelse.

Inwido Denmark
Heidi Kolmorgen Glerup, 39 år, er pr. 1. oktober 2016 tiltrådt som ny økonomiassistent med ansvar for løn- og personaleadministration for timelønnede medarbejdere i koncernens forskellige selskaber. Hun har de seneste 15 år arbejdet som kontorassistent hos Vognmand Børge Møller i Fjelsø.

Keflico A/S
Vibeke Hvilsom er pr. 3. oktober ansat som lagermedarbejder. Hun har mange års erfaring som både lageransat, chauffør med mere, og hun har også før haft sin gang hos Keflico.

Knauf A/S
Simon Dagø er ansat som byggeteknisk konsulent og skal bistå kunder med teknisk ekspertise og sparring i Aarhus/Midtjylland. Simon Dagø er uddannet tømrer og bygningskonstruktør og kommer fra en stilling som ekstern salgskonsulent hos Wavin.

Dan Hansen er ansat som loftkonsulent og skal drive projektsalget af akustiske løsninger med hovedvægt på rådgivning af arkitekter og ingeniører på Sjælland. Han er uddannet tømrer og kommer fra en stilling som entreprenør-/forhandlerkonsulent hos Gyproc.

Kuben Management A/S
Bygningsingeniør Hanne Flø Stig er ansat som afdelingsleder i Aarhus med ansvar for forretningsudvikling og strategisk udvikling.Hun har tidligere arbejdet som bygherrerådgiver hos Domea, administrerende direktør hos Rum Arkitekter og som projektleder i Cowi.

Civilingeniør Margit Raaby Laursen er ansat på kontoret i Købehavn, hvorfra hun skal rådgive offentlige og private virksomheder om at skabe energieffektive resultater. Hun har næsten 20 års erfaring inden for energiområdet fra Alectia og har desuden arbejdet som energiansvarlig ved Københavns Universitet.

Lindab
Lone Lindahl Villadsen er pr. 1. oktober 2016 ansat som salgschef for internt salg og teknisk afdeling i divisionen byggekomponenter. Hun vender dermed til den virksomhed, hvor hun tidligere har arbejdet som controller gennem mere end otte år.

Løwener
Marlene Pettersson er i forbindelse med planlagt generationsskifte tiltrådt som administrationsleder i entreprenørafdelingen og skal efterfølge Karin Malchau, når hun går på pension til sommer næste år.
Marlene Pettersson er 50 år og har brancheerfaring fra blandt andet Volvo Entreprenørmaskiner

Oras Armatur A/S
Anne Lendal Frederiksen er ansat som distriktsansvarlig for Midt- og Sydsjælland. Hun kommer fra en stilling som ekstern salgskonsulent hos Sanistål og har et stort kendskab til VVS-branchen gennem mange år i grossistleddet.

PH Byg A/S
Irene Sonne Nielsen er pr. 1.oktober 2016 tiltrådt som økonomi- og administrationschef. Hun er uddannet revisor og kommer fra en stilling som økonomichef hos Bornholms Energi og Forsyning A/S.

Klaus W. Christiansen er pr. 1. august 2016 tiltrådt som projektleder og produktionschef med ansvar for projektering og udførelse af virksomhedens større byggeprojekter. Han har militærmæssig baggrund, er siden uddannet tømrer og bygningskonstruktør, og kommer senest fra en stilling som teknisk designer hos PL Beton.

Ruko
Alex Lillesø Pedersen er ansat som arkitektrådgiver med fokus på rådgivning til arkitekter, entreprenører og bygherrer i København og Nordsjælland. Han har tidligere arbejdet hos Carl-Ras og har gennem mere end 20 år oparbejdet et solidt kendskab til byggebranchen.

Unicon
Jesper Bechmann, 37 år, er pr. 24. oktober 2016 ansat som ny produktionssupervisor hos Unicon i Region Vest. Jesper Bechmann vil arbejde ud fra Unicons fabrik i Vejle, men vil løbende være tilstede på Unicons øvrige 22 fabrikker i Jylland.

Jesper Bachmann er oprindeligt uddannet elektriker og siden maskinmester. Han kommer senest fra en stilling som Service Engineer hos Caverion Offshore.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078