Züblin er på forkant med planlægningen
Københavnsk prestigeprojekt er det første, hvor Züblin arbejder med lokationsbaseret planlægning, og det ligner en gevinst på flere fronter.
Arkitekt Rem Koolhaas' byggeri omfatter 26.000 kvadratmeter og er komplekst at udføre, idet alle rum er forskellige både i materialevalg og funktion – dog med undtagelse af 22 lejligheder og 3 kontorer på de øverste etager.
- Der ligger en masse gentagelser i de arbejder, der sker i lejlighederne og kontorerne, og derfor øjnede vi en chance for at få afprøvet lokationsbaseret planlægning. Det fungerer ekstremt godt, fortæller Anders Wilfert-Becker, der er site engineer hos Züblin.
Hele tidsplanen på ét A3-ark
Züblin har nedbrudt alle byggesagens aktiviteter i små bidder, som er fordelt på lokationer efter indbyrdes afhængighed. Züblin-teamet kan på den måde fange mange problemer i opløbet. Hvis eksempelvis tømreren bruger for lang tid, og mureren er planlagt til at komme efterfølgende, skal tømreren enten mande op eller sørge for at indgå en særaftale med mureren om, at han godt kan sætte lofter op i stuen, mens mureren laver fliser på badeværelset.
SE VIDEO: Sådan fungerer lokationsbaseret planlægning
- Med metoden har vi mulighed for at se frem i tiden. Vi er hele tiden på forkant, og uforudsete hændelser slår os ikke omkuld. Vi kan lynhurtigt se de afledte effekter af det og rette op i tide. Vi optimerer løbende tidsplanen sammen med håndværkerne, og kan med metoden planlægge efter at give håndværkerne så stabil en bemanding som muligt og sørge for at holde lokationerne ledige til dem som aftalt, så de kan holde en god akkord. Det er virkelig ’win-win’ for alle. Også bygherren og fagtilsynet ved præcist, hvad der sker hvor og ud fra dette også planlægge tilsyn. Det sender et godt signal, fortæller Anders Wilfert-Becker.
Han betegner lokationsbaseret planlægning – eller LBS som det ofte forkortes – som en utroligt visuel løsning, og det gør det nemt at se, hvor tidsplanen kan optimeres.
- Ofte fylder tidsplaner flere sider, også for mindre lokationer, og du kan hurtigt miste overblikket. Vores tidsplan fylder kun ét A3-ark. På én side har vi alle 22 lejligheder og 3 kontorer med alle aktiviteterne, forklarer Anders Wilfert-Becker.
- Hvis jeg sammenligner med andre og tidligere projekter, er der kæmpe forskel. Dermed ikke sagt, at LBS fungerer hver gang. Der er tidsplaner, hvor Gantt eller et simpelt Excel-ark er bedre, men jeg har virkelig fået respekt for måden, LBS styres på. Det fungerer. Alle er med på den, og alle lokationer er rengjorte fredag eftermiddag, tilføjer han.
Håndværkere arbejder hurtigere
Ifølge BIM-manager Asbjørn Shannon har skiftet fra Gantt til LBS tvunget Züblin-teamet til at se tidsplanen i et helt andet perspektiv. De begyndte at drøfte detaljerede aktiviteter, afhængigheder og lokationer – og fik til gengæld en langt bedre fornemmelse af flowet mellem aktiviteter og lokationer.
- Man kan på et tidligt stadie få en ret detaljeret og realistisk tidsplan. En tidsplan, der er visuel og let at kommunikere til underentreprenører, siger Asbjørn Shannon.
Underentreprenørerne var en smule skeptiske i starten, men de har hurtigt fanget idéen. For når en lokation er reserveret til dem, og de ikke skal slås med andre fag om pladsen, giver det dem en rigtig god akkord.
- Som det ser ud nu, håber vi, at tidsplanen kan optimeres, fordi håndværkerne arbejder hurtigere og hurtigere. De finder hurtigt ud af, hvad der skal laves og optimerer uge for uge. Nogle begynder allerede ugen før kommende lokation at samle de installationer og materialer, der skal bruges. De kan se idéen, siger Anders Wilfert-Becker.
Men det kræver, at man fra starten bryder alle aktiviteter ned til mindste detalje, så man helt præcist ved, hvad der skal laves og hvornår. Når en underentreprenør ved, at han har råderet over en bestemt lokation på bestemte dage, giver det ham fred og ro til at udføre arbejdet, og han kan klø på for at holde en høj akkord.
- Han har jo selv været med til at detailplanlægge, hvor lang tid han skal bruge på præcis det stykke arbejde på det sted. Og hvis han så holder en lav akkord og kommer bagud er der ingen andre end ham selv at bebrejde. Så må han arbejde over eller få flere mænd på pladsen. Lokationen skal jo stå klar til en anden dagen efter. Alle er indforståede med det princip, og det fungerer rigtig godt, fortæller Asbjørn Shannon.
Udfordringen ligger i arbejdsprocessen
På spørgsmålet om, hvorvidt LBS er svært at komme i gang med, svarer Asbjørn Shannon, at selve softwaren jo ikke er andet end teknik og knapper.
- Og det kan man lære. Det tager kortere eller længere tid, alt efter hvor meget flair, man har for at arbejde med en PC. Den største udfordring ligger i, at arbejdsprocessen er markant anderledes, end når man laver en Gantt-tidsplan. Det er en helt anden måde at tænke på, understreger han.
Som erfaren byggeleder kan det være svært at træde fem skridt tilbage for at implementere en helt ny arbejdsmetode. Man er sædvanligvis mest tryg ved at gøre, som man plejer, og man har jo ikke erfaret på egen krop, om det virker. Forstår man ikke principperne bag LBS, og de fordele der ligger i at få synliggjort flowet, så kommer man ikke i mål.
- Når man planlægger med Gantt, bliver man ikke tvunget til at tage stilling til så mange faktorer som med cyklogrammer. Man tager ikke stilling til faktorer som godt og stabilt flow mellem aktiviteter og lokationer og overdrager på den måde den svære del af planlægningen til de enkelte ude på pladsen. Og de har selvfølgelig deres egen agenda som førsteprioritet. Det resulterer i, at de forskellige agendaer er styrende for tidsplanen – i en tilfældig grød af aktiviteter – fordelt på tilfældige lokationer på byggepladsen. Fremfor overordnet styring, med afsæt i de enkeltes indput, og hvor alle føler ejerskab over en tidsplan, som de selv har haft indflydelse på, siger Asbjørn Shannon.
Artiklen er en del af temaet Lokationsbaseret planlægning.