23948sdkhjf

Byggevirksomheder ruster sig til fremtiden

STB Byg og Horne Murerne styrker nu samarbejdet via et fælles ejerskab. Tiltaget skal blandt andet styrke selskabernes salgs- og indkøbsmæssige funktioner.
Efter flere års samarbejde indskyder holdingselskabet bag STB Byg A/S supplerende aktiekapital i Horne Murerne A/S og Horne Invest A/S og bringer dermed sin aktieandel op på 55 %.

Baggrunden for det nye tiltag er et ønske om at videreudvikle det samarbejde, som har skabt flere fælles opgaver i hovedentrepriser over de senere år. Samtidig håber virksomhederne i højere grad at blive i stand til at udnytte hinandens netværk.

STB Byg og Horne Murerne beskæftiger tilsammen cirka 120 medarbejdere, men de vil ikke umiddelbart komme til at mærke nogen forandring:

- I den daglige rytme vil der umiddelbart ikke ske de store ændringer, idet de hidtidige 3 ejere fortsætter som murermestre og kloakmester, ligesom administrationen i Horne Murerne A/S fortsætter i de nuværende funktioner. Derimod vil der ske samordning på nogle strategiske, salgs- og indkøbsmæssige funktioner, forklarer Jan Olesen fra STB Byg.

Den samlede omsætning for virksomhedsgruppen ventes i 2008 at lande på knap 200 mio. kroner.

Kilde: STB Byg A/S

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078