23948sdkhjf

Erhvervsbyggeriet i fremgang

Mængden af påbegyndt erhvervsbyggeri er gået frem med 10 % i årets tredje kvartal sammenlignet med 2007. Til gengæld er boligbyggeriet faldet med 16 %.
Der er indledt væsentligt flere erhvervsbyggeprojekter i tredje kvartal i år, end det var tilfældet sidste år.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at byggebranchen i Danmark samlet set har påbegyndt opførelsen af 975.000 etagemeter mod 888.000 i tredje kvartal af 2007. Det er en stigning på 10 %.

Boligbyggeriet er til gengæld bremset gevaldigt op siden sidste år. I perioden juli-september er der indledt byggeri af i alt 553.000 etagemeter. Sidste år hed tallet 660.000, og der er således tale om et fald på 16 %.

Samlet set er byggeaktiviteten stort set status quo. I tredje kvartal i år ligger totalen på 1.848.000 etagemeter mod 1.873.000 m2 sidste år.

Kilde: Danmarks Statistik

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078