Inventarproducent udvider kapaciteten
Der er stor efterspørgsel på specialfremstillet inventar, og derfor ruster Spørring A/S sig nu til fremtiden med en markant udvidelse.
Byggeriet blev indledt i august, og med den ekstra kapacitet kan Spørring nu glæde sig over, at man i højere grad end tidligere kan imødekomme de mange henvendelser fra arkitekter og indretningsfirmaer over hele landet.
Om Spørring A/S
Spørring producerer arkitekttegnet inventar i træ, glas og stål og har blandt andet leveret til Glyptoteket, Frederiksborg Slot og Aros. Den østjyske virksomhed - der har 22 ansatte - hentede i 2007 et overskud på knap 340.000 kroner ud af en bruttoomsætning på 8,5 mio.
Kilde: Horsens Erhvervsråd