Developer på randen af konkurs
Oskar Jensen Gruppen er meget tæt på at dreje nøglen om. Advokatfirmaet Plesner arbejder på højtryk for at få kreditorerne til at acceptere planerne for en rekonstruktion.
- Vi arbejder mod en løsning uden for konkurs. Det har vi gjort igennem en periode, og vi har løbende forelagt for finanskreditorerne, hvad det er for nogle planer, vi har. En rekonstruktionsplan er allerede sendt til nogle af finanskreditorerne. Alle bliver fuldt orienteret om indholdet af de forskellige forslag til aftaler, men det er forskellige forslag tilde individuelle finanskreditorer, forklarer Ziegler.
Oskar Jensen Gruppen ejer en række ikke-færdiggjorte byggeprojekter, og Plesner sigter mod en løsning, der kan sikre, at alle projekter bliver færdiggjort:
- Meningen er, at ejendommene skal udvikles i stedet for at sælges på tvangsauktion. Tanken er, at det er kreditorerne, der bestemmer, hvornår de skal sælges, og om man ønsker bistand fra de mennesker i selskabet, som alle har tillid til, frem for en tvangsauktionssituation, som især ikke giver nogen mening for ejendomme, der ikke er fuldt udviklet, slutter advokaten.
Kilde: Børsen