23948sdkhjf

Sanistål jagter kapital til gældsnedbringelse

Saniståls gæld er vokset til 2,7 mia., og den skal nu nedbringes. Derfor arbejder virksomhedens ledelse på højtryk for at skaffe 1 mia. kroner til formålet.
Ifølge Børsen er det først og fremmest salg af en række ejendomme i Aalborg, Odense og Greve, der skal skaffe de mange millioner. Bortset fra virksomhedens stålanlæg i Taulov er alle ejendomme dermed sat til salg, og i alt håber Saniståls ledelse at kunne skaffe 800 mio. kroner gennem ejendomssalg.

Samtidig arbejder Sanistål på at skaffe yderligere kapitaltilførsel i størrelsesordenen 200 mio. kroner. Hvor de penge skal komme fra, er dog ikke oplyst, men økonomidirektør Henning Vilslev betegner det som en ”traditionel kapitaltilførsel”.

Vanskeligt projekt
Flere eksperter vurderer, at det kan blive svært at hente de mange millioner gennem netop ejendomssalg. Lars Terp Paulsen - aktieanalytiker hos Jyske Bank - peger på, at priserne på bygningerne risikerer at komme under pres, fordi de seneste måneders udvikling på ejendomsmarkedet bestemt ikke er faldet ud til sælgers fordel.

Saniståls økonomidirektør holder dog fast i salgsplanerne og vurderingen af bygningerne:

- Vi mener, det er realistisk at sælge, men vi forventer ikke, det er nemt at sælge til en fornuftig pris, siger han til Børsen.

Kilde: Børsen

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093