Entreprenør må headhunte for at skaffe arbejdskraft
En af den sjællandske entreprenør Georg Bergs største udfordringer lige nu er at skaffe kvalificerede medarbejdere nok
”Både min og branchens helt store udfordring er rekruttering af medarbejdere. Der er run på den kvalificerede arbejdskraft for tiden, hvor vi ser noget, der ligner en ophedning af markedet. Så opgaven med at rekruttere gode, stabile og dygtige medarbejdere er en stor udfordring. Skal vi nå i mål med det, så skal vi til at headhunte. Det har jeg ellers ikke været så glad for, for det er som at tisse i bukserne for at holde varmen, fordi det presser prisen op. Men det bliver vi nødt til nu. Især os der ligger i provinsen”, siger adm. direktør Christian Berg til Licitationen-Byggerioets Dagblad.
”Vi blev aldrig ramt af krisen og har oplevet meget travlhed de forgangne år. Vi regner på nogle store opgaver her hen over sommeren, og så afslutter vi flere projekter her i september og oktober. Så det ser ud til, at travlheden fortsætter. Vi har nogle gode sager med store renoveringsopgaver. Vi arbejder kun på sager til under 50 mio. kroner, og dem er der mange af, så lige nu er ordrebogen fyldt”, siger Christian Berg.
Læs hele artiklen på licitationen.dk (kræver abonnement)