Kunder vil have lærlingen gratis
Det skriver Frederiksborg Amts Avis.
Situationen påvirker mulighederne for at uddanne fremtidens håndværkere og er samtidig urimelig, fordi lærlingen ofte udfører et stykke arbejde.
VVS-mester Bo Nielsen var særlig fortørnet, da han for nylig var ude hos en skoleleder, der helt konsekvent ville have alle lærlingens arbejdstimer strøget af regningen.
- Vi hjælper jo hinanden, og lærlingen fjerner murbrokker og rydder op. Ting som jeg skulle have lavet, hvis jeg var alene ude, fortæller Bo Nielsen.
VVS-firmaet Benny Johansen & Sønner, der har over 60 ansatte, har taget konsekvensen og vælger ofte at kalde lærlingen for »medhjælper«. Resultatet er færre klager over regningen.