23948sdkhjf

Håndsrækning til byggeriet

Et nyt it-system til producenter af typehuse i træ skal lette processen fra indledende kundekontakt til færdigt produkt.
Mindsket tidsforbrug, færre fejl og forbedret kundeservice er blandt fordelene ved en ny konfigurator til producenter af præfabrikerede typehuse i træ. Målet er at forbedre producenternes konkurrenceevne, hvilket er blevet højaktuelt i en tid kendetegnet ved hård konkurrence og stagnation i byggeriet.

Det er firmaet Factotech, der - i samarbejde med Byggeriets Innovation - har udviklet systemet, og via inddragelse af flere typehusproducenter er virksomheden - ifølge direktør Geert Borg Smed - nået langt i bestræbelserne på at forbedre producenternes konkurrenceevne:

- Nutidens kunder vil selv bestemme, hvordan drømmeboligen skal se ud, men tilpasninger er både tidskrævende og dyre. Derfor er systemet udviklet, så individuelle kundeønsker let kan indarbejdes i firmaernes eksisterende husmodeller, forklarer direktøren og fortsætter:

-Ved at automatisere virksomhedens processer lige fra tilbudsgivning over salg og tegning til den færdige montering sparer virksomheden en masse ressourcer, hvilket også i sidste ende kommer kunden til gode.

Typehusfirmaerne HP3 og Frifeldt Huse, der begge har været med i udviklingsprocessen, har implementeret og tester i øjeblikket første version af systemet. Den endelige udgave af systemet forventes at være klar til drift ved udgangen af 2008.

Mere information om Factotech og softwaresystemet kan findes på www.factotech.dk

Kilde: Factotech / Byggeriets Innovation

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078