Produktnyhed: Jubilæumsemfang med lys i
Thermex markerer sit 50 års jubilæum med et nyt emfang, der kombinerer stilrent design, høj effekt og opsigtsvækkende features.
Jubilæumsmodellen har fået navnet ”Rondium” og er et stilrent emfang med flere nye features:
- Vi vil gerne fejre vores 50 års jubilæum med at vise, hvad vi kan præstere, når det handler om emfang, og i al ubeskedenhed er Rondium et godt eksempel på, hvor langt vi er nået de sidste 50 år, siger meddirektør i Thermex Christian Klitgaard og fortsætter:
- Der har i flere år været stor fokus på køkkenet i de danske hjem og dermed også på emfang, som er en stor del af det visuelle udtryk i et køkken. Derfor skal et emfang medvirke til ro og enkelthed, og det kan man gøre via et nyt og stilrent design, som det vi nu præsenterer.
Rondium jubilæumsmodellen er et frithængende emfang, der leveres i rustfrit stål og sort lak. Det adskiller sig fra alle andre emfang ved at være udstyret med et dekorationslys med LED-pærer, der kan indstilles i alverdens farver.
Rondium fås med en kraftig, men lydsvag, indbygget motor, der udskifter 500 m3 luft i timen. Alternativt kan den tilsluttes en motor monteret udvendigt eller på loftet over køkkenet, hvor effekten så kan blive endnu større.
Læs mere på www.thermex.dk
Kilde: Thermex