23948sdkhjf

Intelligente el-målere på vej til østjyderne

Nye elmålere skal lette trykket på elregningen og nedbringe CO2-udslippet.
I de kommende år får 50.000 østjyske hjem den nyeste teknologi ind i deres hjem i form af nye intelligente el-målere. Det er energiselskabet NRGi, der netop har investeret i moderne elmålere, der vil betyde store energibesparelser for østjyderne og dermed bidrage til nedbringelsen af CO2.

- De nye målere kombinerer mange muligheder for styring og registrering af energiforhold med en helt fantastisk datasikkerhed. Målerne kommer på sigt til at give kunderne en lang række fordele, der alle tjener til, at kunderne får mulighed for at spare penge ved at reducere deres elforbrug og dermed også bidrage til en nedbringelse af CO2-udslippet. For vi har erfaring for, at man kan spare betydeligt på strømmen blot ved at følge sit forbrug systematisk, fortæller Poul Berthelsen, der er projektleder hos NRGi.

Overvågning sparer strøm
De nye målere vil første omgang konkret betyde, at forbrugeren slipper for selv at aflæse sit elforbrug. Desuden vil forbrugeren få mulighed for at aflæse husets elforbrug time for time via en særlig hjemmeside.

- Og på længere sigt kan systemet give forbrugerne mulighed for at lade vaskemaskiner, opvaskemaskiner og den slags starte automatisk i de perioder, hvor strømmen er billigst, ligesom vi også arbejder på at tilbyde en SMS-service, når forbruget overstiger et vist forbrug man selv kan sætte, fortæller Poul Berthelsen.

De nye el-målere er et tegn på, at NRGi nu sætter endnu mere fokus på at bidrage til energibesparelser og nedbringelsen af CO2.

- El-målere er en del af vores kerneforretning og med de her nye målere fortsætter vi med at styrke vores kerneforretning med el-forsyning med en høj sikkerhed og komfort - samtidig med, at vi giver kunderne bedre mulighed for at følge deres el-forbrug, hvilket mange efterhånden efterspørger, fordi de selv ønsker at nedbringe deres el-forbrug, siger Søren Sørensen, der er direktør i NRGi

De nye elmålere bliver leveret af Eltel Networks, og målerne kommunikerer over elnettet til nærmeste transformerstation og herfra via en fibernetforbindelse.

Inden opsætningen finder sted hos NRGis kunder skal der først gennemføres en række pilotfaser, der skal sikre, at målerne fungerer korrekt og med den optimale programmering. Selve opsætningen starter i Horsens-området i foråret 2009.

Kilde: NRGi

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095