Skærpede regler for bygningsstål
Virksomheder, der fremstiller bygningsstål, kan opleve at få stillet nye krav til udførelsen af stålkonstruktioner, når et nyt sæt regler træder i kraft senest ved årsskiftet.
Af Rasmus Gregersen
Lovgrundlag
Det nye bygningsreglement - BR08 - danner lovgrundlag for de skærpede krav. Reglementet gælder for det meste nybyggeri i Danmark. BR08 giver mulighed for at anvende enten de nationale normer (blandt andet Norm for stålkonstruktioner - DS 412) eller de fremtidige Eurocodes i en overgangsperiode frem til 31.december 2008. Derefter gælder kun Eurocodes. Det betyder, at bygherrer ( og arkitekter/rådgivere) senest 1. januar 2009 skal anvende Eurocodes.
Eurocodes
Eurocode DS/EN1990 serien består af 10 codes - 1990 til 1999 - der hver især igen er opdelt i en række delelementer. For eksempel omhandler DS/EN 1993 stålkonstruktioner, og denne er opdelt i seks dele:
- Stålkonstruktioner
- Broer af stål
- Tårne og master af stål (2 underdele)
- Siloer og tanke af stål (3 underdele)
- Pilotering
- Krankonstruktioner
Af disse seks er det kun del 1, stålkonstruktioner, der er omfattet af BR08. Denne, DS/EN 1993-1, er igen opdelt i 12 underafsnit, fra generelle regler til tillægsregler for materialeudvidelse.
Med hensyn til svejsning er det DS/EN 1993-1-8, samlinger, der er interessant. Her henvises blandt andet til en række standarder, hvor følgende skal nævnes som eksempel:
DS/EN 10025: Serie omkring konstruktionsstål
DS/EN ISO 5817: Kvalitetsniveauer for svejsefejl
DS/EN 1090-2: Udførelse af stålkonstruktioner
Det skal dog bemærkes, at Eurocode 3 (DS/EN 1993) skal anvendes sammen med DS/EN 1990 og DS/EN 1991 (her fastlægges de overordnede danske normtillæg), de ENér, ETAGér og ETAér for byggevarer, der er relevante for stålkonstruktioner samt Eurocodes DS/EN 1994 – DS/EN 1999, hvor der refereres til stålkonstruktioner eller stålkomponenter.
DS/EN 1090 serien
Denne serie består af tre dele
- Generel
- Udførelse af stålkonstruktioner
- Aluminium
Serien blev godkendt som standard den 10. marts 2008, og var det sidste der manglede for at få standarderne til at hænge sammen.
Del 2 – DS/EN 1090-2 er på ca. 200 sider på engelsk og forventes oversat til dansk omkring sommerferien (juli-august). I denne standard er fastlagt en række udførelsesklasser fra EXC1 til EXC4, hvor EXC1 er den mindst krævende.
Generelt stilles der ikke mange krav til klassen EXC1, men de øvrige indeholder varierede krav til blandt andet sporbarhed, mærkning, tykkelsestolerencer, overflade, termisk skæring, diverse bearbejdninger og svejsning.
Også i denne standard henvises til en række andre standarder, hvor følgende skal nævnes som eksempler:
DS/EN 287-1: Kvalificering af svejsere
DS/EN 1418: Svejsepersonale. Godkendelsesprøvning af svejsepersonale til smeltesvejsning og opstillere til modstandssvejsning
DS/EN 15609-1: Specifikation og kvalificering af svejseprocedurer for metalliske materialer - Svejseprocedurespecifikationer - Del 1: Lysbuesvejsning (kan være en af de øvrige dele, hvis anden svejsemetode anvendes)
ISO/TR 15608: Materialegruppe
DS/EN ISO 3834: Kvalitetskrav til smeltesvejsning af metalliske materialer (serien består af 6 standarder)
DS/EN ISO 3834
Ovennævnte har tre kvalitetsniveauer
- DS/EN ISO 3834-4: Elementære kvalitetskrav skal følges ved EXC1
- DS/EN ISO 3834-3: Standard kvalitetskrav skal følges ved EXC2
- DS/EN ISO 3834-2: Fuldstændige kvalitetskrav skal følges ved EXC3 og 4
Svejsekoordinator:
Ved krav om EXC2 til 4 kræves svejsekoordination udført af kvalificeret og erfaren koordinator i henhold til DS/EN ISO 14731.
Udførelsesklasser
Det er bygherre (arkitekt/ingeniør/konstruktør), der skal fastligge udførelsesklasse. Der kan være forskellige klasser på samme konstruktion. Hvis bygherre ikke har fastlagt nogen klasse, skal EXC2 anvendes.
Krav til virksomhedens produkter
Først skal virksomheden undersøge, hvilken konsekvensklasse de produkter som tilbydes (eller ønskes tilbudt) hører under. Klasserne er angivet i DS/EN1990:2002 Annex B (Informativt), og i DS/EN 1991-1-7 gives eksempler på bygningstyper og konsekvensklasse. Disse bliver angivet som CC1 til CC3.
Dernæst skal ”Fare forbundet med udførelse og brug af konstruktionen” fastlægges. DS/EN 1090-2, annex B, angiver i to tabeller kategorier for disse.
Som ledetråd kan angives:
- Svejsekoordinator:
- Ikke svejste eller svejste konstruktioner, stål mindre end S355
- Med blandt andet lav risiko for jordskælv
Ovennævnte svarer til udførelsesklasse EXC1.
Svejste komponenter i stål S355 eller højere vil (afhængig af konsekvensklasse og fare) ligge i mindst EXC2 – og dermed mindst kvalitetsstyring efter standardniveau.
Kvalitetsstyring
Når ovennævnte er erkendt/fastlagt, kan arbejdet med indføring af kvalitetsstyringssystemet påbegyndes. I mange virksomheder vil kravene først blive effektueret fra årsskiftet, men man kan risikere at få kravene allerede nu.
Kvalitetsstyringsstandarderne DS/EN 3834 serien del 2–4, nævnt ovenfor, angiver i hver sin del niveauet for, hvilke krav der stilles til svejseværkstedet om tilrettelæggelse og udførelse. Disse erstatter de gamle kvalitetsstyringstandarder på svejseområdet DS/EN 727 serien.
Svejsestandarderne tager ikke hånd om de ikke-svejserelaterede dele af kvalitetsstyringssystemer, såsom: Dokumentstyring, Ledelsens evaluering, Korrigerende handlinger m.v.
Her er der hjælp at hente i DS/EN 9001, hvor elementer til passende kvalitetsniveau kan hentes.
Standarder
Alene DS/EN 1090-2 angiver over 180 normative referencer (andre standarder), og selvom en række af disse skal bruges af rådgiverne, vil der alligevel være en håndfuld eller flere, der skal anvendes af virksomheden.
En del svejsestandarder er samlet i håndbøger, blandt andet kvalitetsstyringsstandarderne DS/EN 3834 serien, der kan erhverves for måske 20–25 % af enkeltstyksprisen. Men besøg Dansk Standards hjemmeside for nærmere information.
En anden mulighed er at indgå en abonnementsordning med DS – hvor virksomheden online kan hente præcis de standarder, de skal bruge – i nyeste udgave. Det kan være en fordel. Hvis man tager de 180 normative referencer ovenfor, er over 90 % angivet uden et årstal efter standardnummeret, hvilket betyder, at det altid vil være seneste udgave, der skal anvendes. Og en anden ting, som taler for en abonnementsordning er, at de europæiske standardiseringsorganisationer har et mål om at revidere standarderne rimeligt tit.
Efterskrift
Denne gennemgang af de nye krav og tilhørende standarder er kun ment som en appetitvækker for virksomheder der har svejsning af bygningsstål i deres forretningsgrundlag. Det er et omfattende materiale, der ligger til grund, og det har derfor ikke været muligt at gå i dybden i denne artikel. DS Håndværk og Industri afholder for øjeblikket informationsmøder om emnet – læse mere på http://www.ds-net.dk .
Kilde: DS Håndværk & Industri - http://www.ds-net.dk
