23948sdkhjf

CCO Arkitekter tegner ny K.B. Hal

Med friske fondsmillioner i ryggen kan fodboldklubben KB snart genopføre ikonisk sportshal.
Med Christensen & Co. (CCO) som arkitekt er Kjøbenhavns Boldklub, i daglig tale KB, efterhånden langt i sin plan om at genopføre K.B. Hallen, der nedbrændte i 2011.

Ifølge Berlingske har Den A.P. Møllerske Støttefond doneret 55 millioner kroner til projektet, og dermed er fodboldklubben tæt på at haver rejst de 200 millioner kroner, som det 7.800 kvadratmeter store byggeri forventes at koste.

KB’s direktør, Henrik Eigenbrod, fortæller til Berlingske, at arkitekterne er blevet bedt om at arbejde videre på projektet, og at byggeansøgningen indsendes til Frederiksberg Kommune i næste måned.

På sin hjemmeside oplyser CCO, at den nye KB Hal er formgivet efter tre grundprincipper; buen, gavlen og skiven.

- Buen er det store samlende tag, som genskaber det ikoniske udtryk og giver sammenhæng med de bagvedliggende haller. Gavlen er den nye gavl ud mod Peter Bangs Vej, der i modsætning til den gamle skal være i glas med kig til hallens indre liv, der kan spejle sig i nærmiljøet, skriver CCO.

Går alt efter planen, kan spaden stikkes i jorden til efteråret.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095