23948sdkhjf

Flere tusinde polske arbejdere er rejst hjem

Faglige organisationer vurderer, at der i dag er cirka 5.000 færre østeuropæiske bygningsarbejdere i Danmark end for få måneder siden. Det er en glædelig udvikling, mener TIB.
Krisen i byggeriet har gjort det mindre attraktivt for østeuropæiske bygningsarbejdere at være i Danmark. Mange af dem har mere end svært ved at finde arbejde, og de er nu rejst hjem.

Ifølge beregninger fra de faglige organisationer er antallet af Østeuropæere i landet - der for få måneder siden lå omkring 22.000 - nu svundet ind til cirka 17.000. Det er en udvikling, der glæder formanden for bygningsgruppen under TIB - Peter Haugaard Nielsen:

- Det, der er min forventning, er, at de useriøse virksomheder, som vi ved har været her, rent faktisk tager tilbage til Polen - og at vi alene har de virksomheder tilbage, der opererer på et seriøst og ligeværdigt grundlag i forhold til de danske virksomheder og TIB's medlemmer, siger han til DR Nyheder.

Tilgang af arbejdskraft er aftagende
Tendensen kan også aflæses i antallet af nye arbejdstilladelser. Sidste år blev der hver måned givet omkring 3.600 arbejdstilladelser til arbejdere fra de tidligere østlande. Det tal ligger nu omkring 1.600.

Kilde: DR Nyheder

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078