23948sdkhjf

STB skal bygge for DSV Transport

Den jyske entreprenør går nu målrettet efter erhvervsbyggerier over hele landet.
STB Byg er valgt som hovedentreprenør på DSV Transports nye domicil i Roskilde og skal aflevere det 923 kvadratmeter store byggeri inden årets udgang.

KHR Arkitekter er totalrådgiver på projektet, og projekteringsarbejdet er allerede godt i gang.

- Det er et flot domicil, som vi glæder os meget til at opføre, siger administrerende direktør, Jens Winther, fra STB Byg.

Netop erhvervsbyggerier har fokus hos entreprenørvirksomheden, og ambitionen er at opbygge en større portefølje af lignende projekter.

- Vi forventer et stigende antal erhvervsbyggerier de kommende år, og vi vil gerne i betragtning til opgaverne. Derfor har vi også søsat en række indsatser for at bringe os blandt de bedste til netop disse byggerier og kunder, siger Jens Winther.

STB Byg oplever støt stigende aktivitet på Sjælland, hvor Vejle-virksomheden netop nu er i gang på syv byggepladser. Det nye projekt for DSV bringer derfor ny næring til ledelsens overvejelser om at åbne afdeling øst for Storebælt.

- Vi har stadig god tid, og har ikke brug for at forcere noget, men jo flere byggerier, vi bliver involveret i, desto større bliver behovet for en mere fast base på Sjælland, det er klart, siger Jens Winther.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094