Opkøb ruster Solar til vækst
Med overtagelsen af den hollandske VVS-grossist Vegro står Solar godt rustet til at vokse organisk i Holland. Købet er det største i historien for koncernen, der endnu ikke mærker tegn på afmatning i erhvervssegmentet.
Købet beløber sig i 56 mio. euro, og Solar venter at kunne vride fordelagtige synergier ud af købet, når Vegro er fuldt integreret i organisationen i 2010.
Ingen afmatning i erhvervssegmentet
Trods den finansielle krise er Solar tilsyneladende ikke bange for at investere, og koncernen har da heller ikke oplevet tegn på afmatning i erhvervssegmentet.
- Vi mærker generelt tilbagegangen i boligbyggeriet, men vi synes stadig, at erhvervssiden er holdt pænt oppe. Det er for tidligt at vurdere, om det kan fortsætte, forklarer direktøren over for epn.dk.
Stort netværk og stabil økonomi
Solars nye investering har 15 filialer og et netværk af showrooms fordelt over hele Holland. Selskabet beskæftiger 370 medarbejdere, og i 2007 var omsætningen på 210 mio. euro. Hovedsædet er ligesom centrallageret placeret i Alkmaar. Selskabet har i løbet af de seneste 7 år haft en stabil økonomisk udvikling.
Opjustering
Med baggrund i købet opjusterer Solar- koncernen ifølge epn sine forventninger for året 2008 til en samlet omsætning på 1530 mio. euro og en samlet EBITA på 75 mio. euro.
Kilde: Epn.dk