23948sdkhjf

Simulator kan spare milliarder

En ny energisimulator kan årligt nedsætte CO2-udslippet med 1,1 mio. tons og spare boligejerne for 6,7 mia. kroner.
Det er de private boliger, som tegner sig for den største del af Danmarks varmeforbrug, og især landets 1,3 mio. parcelhuse rummer et stort potentiale for miljøforbedringer. Det skyldes, at de - for størstepartens vedkommende - er bygget før de nuværende energikrav trådte i kraft.

Derfor har Statens Byggeforsknings Institut(SBI) gennem den senere tid haft netop parcelhusene højt på dagsordenen, og det er der kommet et nyt computerprogram ud af. Programmet skal hjælpe parcelhusejerne med at lokalisere de steder i boligen, hvor det bedst kan betale sig at sætte ind medenergibesparende forbedringer.

Tovholder på projektet er Nils Lykke Sørensen - arkitekt MAA og seniorforsker ved SBI - og han betegner det nye program som et nødvendigt redskab i bestræbelserne på at give husejerne den nødvendige viden om sparemulighederne.

Tilgængeligt for alle
Hidtidige energisimulatorer har stort set kun været tilgængelige for professionelle, men det nye program er for alle, og ifølge udviklerne er det såre enkelt at bruge.

Programmet er baseret på objektorienteret 3D-modellering/BIM (Building Information Model). Denne metode bygger på kataloger over bygningselementer som fx forskellige typer af teglsten, vinduer, fundamentcement osv.
Det tekniske arbejde udføres af SBI og bliver derfor offentlig ejendom. Instituttet oplyser ifølge Børsen, at udbuddet af energisimuleringer sandsynligvis vil komme til at foregå i et tværfagligt konsortium, der både vil tilbyderådgivning og udførelse.

Det forventes, at den gennemsnitlige parcelhusejer vil kunne mindske sin årlige udledning af CO2 med mellem et halvt og et helt ton.

Kilde: Børsen

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079