23948sdkhjf

Ingen betaling før huset er færdigt

Byggefirma har taget alternative midler i brug i bestræbelserne på at vende danskernes lyst til at bygge nyt, og det har givet bonus.
Konkurser og lukninger truer byggebranchen, og udviklingen har fået danskerne til at tøve med at kaste sig ud i nye boligprojekter.

Ifølge Steffen Baungaard - direktør i interbyg - står flere end 500 familier med ufærdige byggerier, fordi bygherren er gået konkurs, og når bygherren ryger i afgrunden, forsvinder kundernes penge samme vej.

Men sådan er det ikke hos Steffen Baungaard og interbyg. Firmaet indførte for et par år siden en betalingspolitik, hvor kunderne er fri for ratebetalinger og først lægger pengene, når huset er helt færdigt:

- Det faktum, at kunderne ikke skal betale, før de får nøglen overdraget og kan flytte ind, skaber sikkerhed og tryghed under hele byggeprocessen, forklarer Steffen Baungaard.

Og noget tyder på, at han ikke står alene med den holdning. I hvert fald er omsætningskurven for interbyg stigende. Firmaet har oplevet en vækst i omsætningen på 30 % både i år og sidste år.

Om interbyg
interbyg har afdelinger i Ringsted, Odense og Haderslev og beskæftiger 50 medarbejdere.

Firmaet bygger 250 huse om året. 100 af dem alene på Sjælland. Byggetiden er på mellem 15 og 16 uger fra første spadestik til indflytning.

interbyg blev etableret i 1998 og er i dag en del af HusCompagniet, der beskæftiger 150 medarbejdere. Koncernen omsætter årligt for knapt en milliard kroner og opfører mere end 700 huse om året.

Kilde: interbyg

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078