23948sdkhjf

Afdelingsleder: Mere viden ind i byggeriet

DTU’s Jacob Steen Møller mener, at hvis fremtidens byggeri skal være grønt, må man i højere grad sørge for at gøre byggebranchen videnbaseret.
40 % af den samlede danske CO2-udledning stammer fra byggeriet, og det tal skal bringes markant ned, hvis Danmark skal leve op til sine EU-forpligtelser på området.

Men det bliver ikke nemt at indføre intelligente løsninger i byggeriet, for innovationen har relativt trange kår i dag. Det mener DTU Byg’s afdelingsleder, Jacob Steen Møller:

- Byggesektoren er i dag ikke vidensbaseret men erfaringsbaseret. Den er domineret af traditioner og krav, og det hæmmer innovationen, siger han til Børsen.

Æstetik i højsædet
Eksperter peger generelt på økonomi og æstetik som to afgørende forudsætninger for, at det grønne byggeri for alvor kan vinde indpas herhjemme.

Afgørende for udvikling af nye, holdbare løsninger er således blandt andet et fremsynet samarbejde mellem materialeproducenter og arkitekter. Her er der dog - ifølge Lars Kvist fra arkitektfirmaet Arkitema - stadig et stykke vej til målet:

- Vi efterlyser stadig isoleringsmaterialer, der fylder mindre, og de gode energiruder - trelagsruderne - er også stadigvæk svære at arbejde med, siger han til Børsen.

Lars Kvist understreger dog, at også Arkitema mærker en stærkt stigende efterspørgsel på miljørigtigt byggeri.

Kilde: Børsen

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078