23948sdkhjf

Entreprenørgigant skuer mod udlandet

MT Højgaard vil tjene den manglende omsætning på hjemmemarkedet ind i udlandet.
Afmatningen i den danske byggebranche får nu ledelsen i MT Højgaard til i højere grad at rette blikket mod udenlandske markeder.

Opgaverne jagtes dog ikke for enhver pris, for med den internationale finanskrise in mente må virksomheden arbejde ud fra en stram risikovurdering:

- Vi er rigtig mange steder, og ikke mindst i Mellemøsten ser vi fortsat stort potentiale. Det er vigtigt for os, at vi bidrager med nogle videnkompetencer, som de ikke allerede har. At det er opgavetypen og ikke mindst risikoprofilen, der er udslag for, om vi tager en opgave, forklarer direktør Kristian May til Børsen.

Omsætningsfokus kan forvride markedet
Hos MT Højgaard er det således lønsomheden, der er i fokus. Ifølge direktøren er det ikke en opfattelse, som deles af flertallet i branchen, og det kan komme til at koste dyrt:

- Det kan forvride markedet, at andre tænker mere i omsætning end lønsomhed, og at de derfor giver nogle bud, der ikke er realistiske, og som vi ikke kan være med på. Det værste er i virkeligheden det sortsyn, som kan smitte af på branchen og påvirke den i urealistiskretning, slutter han.

MT Højgaard opererer med en årlig omsætning på i nærheden af 11 mia. kroner. Virksomhedens udenlandske fokus er pt. koncentreret omkring Sydøstasien, Qatar, Vietnam, Panama og det nordatlantiske område - herunder Grønland.

Kilde: Børsen

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079