23948sdkhjf

Fremtidens by i Danmark

Fremtidens danske byer skal være tætte, grønne, blå og sunde. Et nyt Bypolitisk Råd skal lave handlingsplaner, som kommunerne skal bruge i deres fremtidige byplanlægning.
Et nyt Bypolitisk Råd skal lave retningslinjer for, hvordan kommunerne udvikler miljørigtige byer. Miljøminister Troels Lund Poulsen er manden, der har nedsat rådet.

- Jeg håber, rådet med den brede kreds af mennesker, som jeg har forsøgt at samle, kan være med til at tegne et billede af fremtidens danske byer. Rådet skal give nogle bud på en miljørigtig by. Vi skal se på, hvad vi vil og kan med vores byer, og hvordan vi opnår det. Der er et hav af gode eksempler, redskaber og ny viden, som kan hjælpe os med at udvikle vores byer, så de fortsat er attraktive for beboerne og gode for naturen. Mit mål er at få bredt de bæredygtige tanker ud på alle områder i byplanlægningen, så vi fremover målrettet kan gå efter at skabe tætte, grønne, blå og sunde byer, siger Troels Lund Poulsen i en pressemeddelse fra Miljøministeriet.

Medlemmerne i Det Bypolitiske Råd er følgende:
Willy Eliasen, formand for Teknik og Miljø, Egedal Kommune, Jan Prokopek Jensen, borgmester, Sønderborg Kommune, Lars Bendrup, arkitekt, arkitektfirmaet Transform, Vibeke Grupe Larsen, arkitekt og indehaver, VGLCPH arkitektfirma, Kolja Nielsen, arkitekt og partner, tegnestuen Cebra, Lene Dammand Lund, adm. direktør, SLA tegnestue, Frederik Wiedemann, adm. direktør, ReD associates, Lars Storr-Hansen, adm. direktør, Dansk Byggeri, Lars Aagaard, vicedirektør, Dansk Energi, Lars Riemann, markedsdirektør, Rambøll, Bente Andersen, udviklingsdirektør, Cowi, Ane Arnth Jensen, direktør, Realkreditrådet.

Rådet vil mødes fire gange på fire forskellige steder med fire forskellige aspekter af den bæredygtige by på dagsordenen: den tætte, den grønne, den blå og den sunde by.

Kilde: Miljøministeriet

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11