Opbremsning presser arkitekter
Kreditkrisen gør det svært at finansiere nye byggeprojekter, og det går blandt andet ud over arkitekterne.
- Vi får hver uge opringninger fra kunder, der beder os om at stille opgaver i bero. Og det er ikke kun opgaver i millionklassen. Det er også hr. og fru jensener og små iværksættere, der ikke længere får finansieret nybyggerier, siger Jesper Therkildsen, der er indehaver af Therkildsen Arkitekter.
Han frygter, at opbremsningen, som han kalder overdreven, vil lukke Danmark.
Jens Munck fra Nykredit mener også, at opbremsningen i den finansielle verden har været for hård, men han understreger samtidig, at det ikke kun er bankerne, der tøver:
-Kreditkrisen skræmmer kunderne fra vid og sans. Og eksemplerne fra USA har ikke gjort det lettere. Vi mærker lige så meget, at det er kunderne, der holder igen.
Kilde: Vejle Amts Folkeblad