23948sdkhjf

Producenter af betonelementer fylder ordrebøgerne

Produktionsapparaterne kører hurtigere end længe set hos landets største betonelementproducenter, som dog stadig udfordres af lave priser.
Det danske marked for betonelementer er fortsat præget af benhård konkurrence på priserne, selv om aktiviteten i markedet stiger. Sådan lyder konklusionen på en analyse af landets største betonelementproducenter, som Licitationen – Byggeriets Dagblad har lavet.

Brancheanalysens fem virksomheder øgede omsætningen med 9 procent til 2.883 mio. kr. fra 2014 til 2015, mens driftsresultatet i samme periode blev forbedret fra 57 til 101 mio. kr. Bag fremgangen står A/S Boligbeton og CHR Concrete A/S, mens de tre øvrige virksomheder fortsat har problemer med at få indtjeningen til at matche omsætningen.

Læs brancheanalysen af betonelementproducenterne her

Det skyldes blandt andet, at priserne fortsat er presset helt i bund. Det er enormt ressourcekrævende at nedskalere eller standse produktionsapparatet som betonelementproducent, og det stiller store krav til ordreindtaget hos de fem virksomheder, som har øget omsætningen med 36 procent i løbet af de sidste fem år.

- Det er stadig en meget risikofyldt branche, og når der findes virksomheder, som afgiver tilbud på næsten alle licitationer, så er det klart, at prisen bliver presset i bund, siger Poul Erik Hjorth, som er chefkonsulent i Betonelement-Foreningen under Dansk Byggeri.

Brancheanalyse:

Betonelementproducenter fylder ordrebøgerne


Brancheanalysen stiller skarpt på nedenstående fem betonelementproducenter og kan læses med regnskabstal og konklusioner i sin fulde form i Licitationen – Byggeriets Dagblad:

• Ambercon
• Boligbeton
• Contiga Tinglev
• CRH Concrete
• Spæncom

Artiklen er en del af temaet Brancheanalyse.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078