23948sdkhjf

Cirkulært: Tillidsrepræsentanter - præcisering af regler om valg af tillidsrepræsentanter

Dansk Byggeri og forbundene har aftalt, at valg af tillidsrepræsentanter ikke er gyldigt, før det er godkendt af forbundet eller fagforeningen og skriftligt meddelt virksomheden.
Ved overenskomstforhandlingerne i 2007 aftalte Dansk Byggeri og forbundene i BAT-kartellet, at parterne skulle undersøge mulighederne for at modernisere overenskomsternes tillidsmandsbestemmelser. I samme forbindelse aftaltes det at opkræve et bidrag på 20 øre til finansiering af en styrkelse af tillidsmandsinstitutionen og arbejdsmiljøarbejdet i branchen.

Aftalen omfattede ikke Malerforbundet i Danmark, ligesom virksomheder der er omfattet af TIB-industrioverenskomsten heller ikke er omfattet, idet der her er indgået aftale om honorar til tillids- og sikkerhedsrepræsentanter.

Dansk Byggeri og forbundene er efterfølgende blev enige om at præcisere overenskomsternes tillidsmandsregler, således at

• valg af tillidsrepræsentanter skal godkendes af de respektive forbund/fagforeninger og
• Valget skal meddeles virksomheden skriftligt.

Det er Dansk Byggeris opfattelse, at den aftalte ændring i vidt omfang praktiseres i dag ved valg af
tillidsrepræsentanter, hvorfor der ikke er tale om omfattende ændringer i Metal- og el-overenskomsten findes bestemmelserne i for vejen, og allerede af den grund sker der ingen ændringer på disse områder.

I cirkulært nr. 365 (11. januar 2001) orienterede Dansk Byggeri om de udviklings- og uddannelsesfonde, som foreningens medlemmer er omfattet af, herunder om opkrævningen af bidrag til Samarbejde og Arbejdsmiljø.

Ved forhandlingerne af tillidsrepræsentantbestemmelserne blev der enighed med forbundene om en fordeling af de bidrag, som opkræves til at fremme samarbejdet og arbejdsmiljøet i bygge- og anlægsbranchen. Bidragene anvendes bl.a. til fælles kampagner og aktiviteter inden for arbejdsmiljøområdet, f.eks. finansiering af det tre-årige projekt, Byggeriets Arbejdsmiljøbus, som nu kører rundt i landet.

Spørgsmål til de ændrede tillidsmandsbestemmelser kan rettes til Arbejdsgiversekretariatet, 72 16 01 00.

Kilde: Dansk Byggeri

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078