23948sdkhjf

Danmarks første plus-lavenergihus på vej i Sønderborg

Til februar står det første af de såkaldte SIB ZERO+ huse færdigt i Sønderborg - et hus, der leverer mere energi, end det bruger.
Miljøbevidsthed, energibevidsthed og moderne forbrugeradfærd er kodeordene for det projekt, som netop nu er under opførelse i det sydlige Jylland.

Huset opføres i en spændende og tidssvarende arkitektur. Der er tale om et individuelt byggeri, som er tilpasset natur og omgivelser, og til februar næste år kan husets første beboere - en børnefamilie – flytte ind.

- Vi glæder os meget til at komme i gang med projektet og ser rigtig mange fordele i forhold til fremtidens bolig for primært de fokuserede og målrettede villaejere, som sætter en ære i at udvise medansvar i relation til miljø og samfund, siger Torben Golles, direktør i SIB Byggeri.

At huset benævnes SIB ZERO+ hænger sammen med, at det kan levere strøm til dets naboer, så at sige, og i princippet producerer sin egen energi.

Projektet skal synliggøre økonomien i lavenergi, passiv- og plusbyggeri i forhold til normalt byggeri og sammenholde byggeomkostningerne med udgifterne til energiforbrug. Ansvaret for projektering og udførelse af byggeriet varetages af SIB Byggeri og Grontmij|Carl Bro.

Fakta om projektet
• SIB ZERO+ lavenergihuset har på årsbasis en beskeden nettoproduktion af vedvarende energi for det energiforbrug, der ligger inden for klimaskærmens afgrænsning - både hvad angår varme og el.

• Formålet er at gøre huset CO2-neutralt og vise, hvad der inden for en overskuelig fremtid forventes at blive økonomisk fordelagtigt. Dette sker vha. et eller flere anlæg til elproduktion på basis af vedvarende energi.

• Hidtil er der udelukkende skabt lavenergi- og passivhuse. Dette hus har 100 % egenproduktion af vedvarende energi på årsbasis.

• Huset er 180 m2 stort og indeholder en kombination af kendte teknologier, som bringer husets energiforbrug helt i bund.

Kilde: Project Zero

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094