Rapport: Bygherrer skal tvinges til klimasikring
Ny rapport fra Teknologirådet kritiserer bygherrerne og anbefaler skærpede politiske krav som vejen frem i kampen for mere miljørigtigt byggeri.
Markedet har med andre ord ikke klaret opgaven af sig selv, og derfor er der behov for politisk bestemte incitamenter.
Teknologirådet kommer da også med en række anbefalinger, som primært retter sig mod politisk regulering i form af reduktionsmål for energiforbrug i bygningssektoren.
Blandt andet skal staten, regioner og kommuner gøres til frontløbere, bygningsreglementets krav til bygningers energiforbrug skal skærpes, og der er behov for at overveje forskellige økonomiske incitamenter.
Støtte fra Dansk Byggeri
Dansk Byggeri roser rapporten for gode analyser og visionære planer. Direktør Michael H. Nielsen påpeger dog, at flere forhold bør undersøges, før planerne evt. kan føres ud i livet:
- Men forslaget bør dog nok også realitetstestes, da vi må være sikre på, at byggeriet teknologisk kan leve op til en sådan fremrykning, ligesom prisen på nybyggeri skal være på et niveau, som markedet er villig til at betale.
Dansk Byggeri støtter, ifølge Michael H. Nielsen, rapportens forudsætning om at tilpasse den danske klima- og energiindsats til de forventede skærpede mål til CO2-reduktioner, som kan blive resultatet af Klimatopmødet i 2009.
Kilde: Dansk Byggeri