23948sdkhjf

Find din næste partner via netværket "Byggeriets match"

Der skal fokus på digitale værktøjer i byggeriet, og det skal et nyt kompetence-netværk sørge for. Her vil Teknologisk Institut bringe virksomheder og uddannelsesinstitutioner tættere sammen.
Den 7. november i år lyder startskuddet for et nyt netværksprojekt på Teknologisk Institut i Taastrup. Her får byggeriets parter - herunder arkitekter, ingeniører, forskere og studerende - lejlighed til at mødes og blive opdateret med den nyeste viden inden for det digitale byggeri.

Hurtig og nem adgang til ny teoretisk viden
Tanken bag det nye projekt - som får navnet "Byggeriet match" - er at skabe kontakt mellem den enkelte virksomhed og de dygtigste studerende:

- Via netværket får virksomhederne hurtig og nem adgang til den nyeste teoretiske viden, som de sjældent selv har ressourcer til at opdyrke, fortæller konsulent Asbjørn Levring fra Teknologisk Institut, der er tovholder på "Byggeriets match".

Han fortæller, at de dygtigste og mest kompetente studerende udvælges til de konkrete projekter på et tidligt tidspunkt i studiet. De deltagende studerende får en enestående chance for at høste praktiske erfaringer med deres teoretiske viden ude i virksomhederne. En chance der på sigt kan give dem adgang til en unik rolle i virksomhedens organisation.

Tilmeldte virksomheder og institutioner
Indtil nu tæller deltagere i netværket knap 20 betalende medlemmer: Teknologisk Institut, Grønneløkke, Byggeteknisk Højskole i Haslev, Ingeniørhøjskolen i København, Hou + Partnere arkitekter A/S, CPH- Københavns lufthavne A/S, dfe-styring A/S, Code Group A/S, Denmark, White arkitekter A/S, Københavns erhvervsakademi, Betech data, Slots og Ejendomsstyrelsen, Sloth Møller Rådgivende Ingeniører A/S, Danmarks Tekniske Universitet, Ingeniørhøjskolen i Århus, Arkitekskolen i Århus, Nordjyllands Erhvervsakademi. Konstruktørforeningen KF.

Læs mere på www.byggerietsmatch.dk

Kilde: Teknologisk Institut

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109