23948sdkhjf

Zink kan igen blive attraktivt for byggebranchen

Prisfald på metalråvarer betyder, at zink nu kan konkurrere med andre byggematerialer på prisen.
Prisen på zink som råvare ligger nu 40 % under det toppunkt, som blev nået i foråret. Udviklingen vækker glæde hos Rheinzink, der sælger zinkprodukter til den danske byggebranche:

- For vores kunder og samarbejdspartnere kommer prisreduktionen til at betyde flere ting. Når nye byggeprojekter designes og projekteres kan de involverede parter nu bedre overskue de økonomiske konsekvenser ved at bruge zinkløsninger. Og for dem, som skal disponere indkøb af zinkprofiler til lager og til større byggeprojekter, bliver det både mindre risikobetonet og mere overskueligt, siger direktør Peder Jakobsen.

Zink rummer uanede muligheder som byggemateriale og er med til at understøtte byggeriets æstetiske kvaliteter, fordi karakteren på overfladen passer naturligt til mange stilarter. Det er et materiale, der er udvundet af naturens egne ressourcer, og som byggemateriale holder zink til lidt af hvert. Vejrets påvirkninger gør kun overfladen smukkere med tiden i form af naturlig patina.

Kilde: Rheinzink

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11