23948sdkhjf

International interesse for danske passsivhuse

Bjerg Arkitektur indvier i slutningen af september boligprojektet Skibet ved Vejle, som er et dansk bud på fremtidens miljøneutrale boliger. Projektet vækker interesse i udlandet.
I slutningen af måneden indvier Bjerg Arkitektur ti færdige passivhuse i Vejle. Der er tale om optimerede, arkitekttegnede huse, der er selvforsynende med gratis og CO2-fri varme, og som samtidig byder på et yderst attraktivt indeklima.

- Som arkitekter har vi et stort ansvar i forhold til miljøet, og som spydspids inden for bæredygtigt byggeri er vi stolte over nu at præsentere vores bud på fremtidens miljøneutrale og komfortable bolig, siger Kjeld Bjerg fra Bjerg Arkitektur.

Udviklingen af det nye og fleksible danske passivhuskoncept kan medvirke til en markant reduktion af CO2-forurening og energiforbrug, og det har vakt international opmærksomhed.

- Overalt i Europa er udvikling af miljø- og energineutrale byggerier i fokus, og med udviklingen af Bjerg Solar, der samler den nyeste viden om bæredygtigt byggeri, er vi helt fremme i det europæiske førerfelt. Interessen er betydelig både herhjemme og i udlandet, slutter Kjeld Bjerg.

Passivhus-projektet indvies den 24. september af Klima- og energiminister Connie Hedegaard.

Kilde: Bjerg Arkitektur

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078