23948sdkhjf

MT Højgaard vil spinde guld på vindmøller

Havvindmølle-industrien er MT Højgaards nye satsningsområde, og indtjeningspotentialet er i milliardklassen.
På nuværende tidspunkt står der MT Højgaard på cirka 30 % af alle fundamenter til havvindmøller i verden, og koncernens erfaring på området kan blive guld værd, når den fremover forstærker sin satsning i havmølleindustrien.

Analyseselskabet BTM Consult vurderer over for Børsen, at markedet for vindmøllefundamenter runder en mia. kroner i indeværende år, og at industrien vil være vokset til syvdobbelt størrelse om blot fem år.

MT Højgaard underskrev for nyligt sin hidtil største kontrakt på området, da aftalen med havvindmølleparken Sheringham Shoal ud for den engelske østkyst kom i hus. Det er en aftale, der indbefatter opførelse af 88 fundamenter på 16-22 meter dybt vand, og hos MT Højgaard er man stolte over positionen som markedsledende - en position der er nået på blot syv år:

- Jeg tror ikke, nogen har haft fantasi til at forestille sig, hvor hurtigt det ville gå med hele vindmølleområdet. Men selvom mange er positive over for energiformen, er der jo lige den lille hage, at de færreste vil have møllen stående i baghaven. Derfor er offshore meget relevant, og vi er stolte af, at vi efterhånden har slået en hel del pæle i havbunden, siger administrerende direktør, Kristian May, til Børsen.

Direktøren vil ikke sætte tal på hverken de nuværende markedsandele eller fremtidsforventninger til havvindmølle-projekterne. Han bekræfter dog, at fundamenterne udgør en betydelig del af udlandsforretningen, som ifølge Børsen forventes at nå en omsætning på cirka 2,75 mia. kroner i år.

Kilde: Børsen

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141