23948sdkhjf

Loftsvarmen kan hjælpe miljøet

Thermex introducerer begrebet ”Positiv ventilation”, der udnytter loftrummets varme og tørre luft til udluftning. Det giver plus på bankbogen og bidrager samtidig positivt til CO2-regnskabet.
Der er hundredtusindvis af dem rundt om i Danmark. Små loftsrum i danskernes huse, som ikke udnyttes til bolig. Nu kan danskerne udnytte luften og varmen i disse rum. Det sker via begrebet; positiv ventilation, som danske Thermex står bag.

Formålet med positiv ventilation er at transportere den friske og tørre luft fra loftet ned i boligen og derved fortrænge den fugtmættede luft, der ofte findes i hjemmet. På loftet er luften typisk både varmere og mere tør end ude i det fri, og ved hjælp af et let og handy indblæsningsanlæg bruges denne ’gratis’ luft til at tørre luften nede i boligen.

- Det er egentlig ganske basal fysik. Da den indgående relativt koldere luft er tungere end den varme luft i boligen, vil den friske luft takket være naturloven, langsomt fordele sig hele vejen ned gennem boligen. På den måde kan man altså udnytte luften i et loftsrum, som de fleste ellers ikke udnytter, fortæller direktør Christian Klitgaard fra Thermex.

Positiv ventilation er ikke kun godt for boligen og indeklimaet, det er også godt for miljøet og for pengepungen. Således bruger modulet bag positiv ventilation et minimum af strøm. Faktisk bruger anlægget helt ned til fire watt i timen. Til sammenligning bruger en affugter mellem 500 og 1000 watt i timen.

Kilde: Thermex

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11