23948sdkhjf

Dansk firma bag nedrivning af norsk vartegn

NKR Nedbrydning A/S fra Horsens har fået til opgave at rive Holmenkollen ned.
Efter næsten 70 år som markant symbol for norsk skisport er skibakke-anlægget, Holmenkollen i Oslo, snart en saga blot.

Til december vil anlægget være væk, og den omfattende opgave er blevet tildelt NKR Nedbrydning A/S, der har hovedkvarter i Nakskov.

NKR har tidligere blandt andet nedbrudt 50 meter høje boligblokke, dele af Rigshospitalet og Idrætsparken.

- Det er en speciel opgave, som vi er meget tilfredse med at have fået. Samtidig passer jobbet direkte ind i det område, vi er specialiseret inden for, siger Ole Mølgaard fra NKR til internetportalen tu.no.

Årsagen til nedrivningen skal findes i, at Oslo ønsker at afholde VM i 2011. Til det formål er det nuværende anlæg utidssvarende, hvorfor et nyt skal opføres på grunden.

Holmenkollen blev i 2005 stemt ind som det fjerde mest markante byggeri i det 20. århundrede i forbindelse med Oslos ”Structure of the Century” kåring.

Kilde: tu.no

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078