Nyt designcenter klar til brug
Efter ni måneder med heftig byggeaktivitet er Egetæppers nye designcenter klar til brug.
Centret har været ni måneder undervejs og er placeret ved Egetæppers hovedkontor i Herning. Ikke overraskende har tæpper spillet en central rolle i processen:
- Der er lagt specialdesignede tæpper i hele bygningen. Målet har været at skabe et design, som kunne nedtone bygningens kontorlook. Jeg har fået mange kommentarer omkring tæpperne, men de fleste har heldigvis været positive, udtaler designer Helle Lykke Jensen.
Egetæpper, der er blandt Europas største tæppeproducenter, omsætter årligt for 800-900 mio. kroner, og virksomheden forventer et overskud for regnskabsåret 2008/09 på mellem 50 og 60 mio.
Kilde: Egetæpper