Værktøjsproducent gør klar til vækst
Kellpo A/S forventer vækst og køber Irwin Tools’ bygninger.
På kort sigt forventer Kellpo kun at benytte en mindre del af bygningerne, mens den resterende del blandt andet skal lejes ud.
Med købet ruster Kellpo sig til fremtiden. Virksomhedens ejere har selv flere ideer til anvendelsesmuligheder, som kan realiseres sammen med interesserede partnere.
Kellpo, der har hjemme i Thisted, blev etableret i 1995 og beskæftiger i dag 40 medarbejdere.
Kilde: Kellpo A/S