23948sdkhjf

Advokat: Entreprenører vælter som dominobrikker

På landsplan gik 50 % flere virksomheder konkurs i sidste måned sammenlignet med august 2007. Særligt bygge- og anlægsbranchen er hårdt ramt, og udviklingen ventes at fortsætte.
229 danske virksomheder måtte lukke og slukke i sidste måned, og prognoserne viser, at antallet af konkurser for hele 2008 vil være ca. 1/4 højere end sidste år.

Konjunkturafmatningen i byggeriet har medført, at bygge- og anlægssektoren fører an i statistikken. Det er særligt de virksomheder, der er etableret de seneste 2-3 år, som nu bukker under, og den negative udvikling spås til at vare ved helt ind i 2010.

Ifølge advokat Thomas Hansen, der er medejer af internetportalen Konkurser.dk, spreder byggebranchens konkurser sig nærmest som ringe i vandet:

- Typisk vælter de som dominobrikker på bygge- og ejendomsmarkedet. Når en større entreprenør bliver erklæret konkurs, følger der ofte en række mindre entreprenører i kølvandet. Det afspejler, hvordan det er gået ned ad bakke, hvis ikke nærmest i stå i dansk byggeri, siger han til Børsen.

Kilde: Børsen

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093