23948sdkhjf

Kollaps sætter stopper for byggeprojekter

Efterdønningerne fra krakket i Roskilde Bank har ikke lagt sig endnu. Byggeprojekter for mange millioner i Roskilde-området står nu uden finansiering.
Flere halvfærdige byggeprojekter i Roskilde har fået store økonomiske problemer oven på kollapset i Roskilde Bank. Nogle har søgt finansiering i andre pengeinstitutter, men flere har lukket helt ned.

Der er angiveligt tale om en samlet portefølje på omkring 100 millioner kroner, og Kim Valbum fra Erhvervssamarbejdet Sjælland forklarer over for Børsen, at flere af projekterne vil få meget svært ved at blive gennemført:

- Vi kender til en håndfuld projekter, som har fået trukket tæppet væk under sig, fordi banken ikke kan levere den lovede finansiering. Det er udviklingsprojekter i byggebranchen med en horisont på to-tre år, som måske er nået et år ind i projektet, og så trækker de finansiering ud. Så sidder de med et projekt, der hverken er fugl eller fisk, og så er det rigtig svært.

Hverken Kim Valbum eller Roskilde Banks direktør, Søren Kaare Andersen, vil dog sætte navn på de involverede byggeprojekter.

Kilde: Børsen

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.099