23948sdkhjf

MT Højgaard vinder 11.500 kvadratmeter skolebyggeri

Byggeriet af Kalvebod Fælled Skole i København kan nu gå i gang med MT Højgaard som hovedentreprenør.
Om to år får Arenakvarteret i Ørestad Syd en ny folkeskole.

MT Højgaard er netop valgt som hovedentreprenør på det 11.500 kvadratmeter store byggeri, som får navnet Kalvebod Fælled Skole.

- Det er et meget ambitiøst og smukt skoleprojekt, tegnet af Lundgaard & Tranberg, og vi glæder os til at invitere elever, brugere og samarbejdspartnere indenfor i den nye skole, siger Steen Johannsen, divisionsdirektør i MT Højgaard.

MT Højgaard har benyttet Virtual Design and Construction, VDC, som værktøj til at optimere byggeprocessen, og det er på den baggrund lykkedes at skære tre måneder af den udbudte tidsplan.

Desuden har de virtuelle simuleringer optimeret placeringen af byggekranerne, som derved er blevet reduceret i størrelse, hvilket betyder, at der anvendes mere fleksible kraner til arbejdet. VDC har givet et bedre projektoverblik, så de forskellige processer i byggeriet kan udføres i en glidende arbejdsstrøm, som er styret af lokationsbaseret planlægning, fortæller Steen Johannsen.

- Bygherren havde på forhånd udarbejdet en god 3D-model, som gjorde, at tilbudsteamet hurtigt kunne begynde at forholde sig til projektet. Det viser, at Københavns Kommune tager udbuddet af opgaven seriøst og skaber en platform, der gør det muligt hurtigt at komme i gang. Vi har samlet vores kompetencer i MT Højgaard, de har fået et indgående projektkendskab og har hurtigt kunnet forholde sig til arbejdsmiljø, tidsplan og projektets bygbarhed. Bygherren får således en entreprenør, der er forberedt, og det giver dybde og kompetence i projektet, tilføjer han.

MT Højgaard vandt med et tilbud, der blev vægtet 65% i forhold til pris og 35% i forhold til tidsplanen, og byggeriet vil i vid udstrækning blive udført af koncernens egne produktionsenheder.

Artiklen er en del af temaet Lokationsbaseret planlægning.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.117