23948sdkhjf

Outlet-landsby skal lokke millioner til Østjylland

Fem millioner turister om året er målet, når Billund Kommune i 2010 åbner en hel landsby med fabriksudsalg af mærkevarer.
Der skabes i omegnen af 300 nye arbejdspladser, når Billund Kommune om et par år kan slå dørene op for et nyt mekka for salg mærkevarer. Der er tale om en såkaldt outlet-landsby på i første omgang 10-12.000 m2, som senere vil kunne udvides til 20.000 m2.

Byen, der kommer til at ligge tæt på Legoland og Lalandia, bliver ikke som de butikscentre, vi kender i forvejen - langt fra endda.

Det arkitektoniske tema for outlet-landsbyen bliver en hyggelig 1900-tals dansk fiskerby med vandveje og små snævre gader. Hovedattraktionen i hjertet af landsbyen bliver ”Billund Eye” - et 55 meter højt pariserhjul - som giver de besøgende et fantastisk udsyn ud over Billunds øvrige attraktioner og det omkringliggende landskab og byen.

Der bliver desuden parkeringspladser til 2000 biler samt et 4-stjernet hotel.

- Dette tilfører endnu en fantastisk mulighed for at udvikle og markedsføre sig som Billunds svar på Orlando, Florida. Outlet landsbyen vil være endnu en stor attraktion, der passer godt ind i udviklingen af Destination Billund, og vil tiltrække både mange turister og besøgende fra hele Jylland, Fyn og Nordtyskland, siger borgmester i Billund Kommune, Ib Kristensen (V).

Bag projektet står den internationale outlet-udvikler, Lordland Europe Ltd., der har hovedsæde i London.

Kilde: Billund Kommune

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079