23948sdkhjf

Energivirksomhed satser på egenproduktion

Energivirksomheden Passat Energi kan i 2008 fejre 50 års jubilæum som producent af fyringsanlæg samtidig er produktprogrammet udvidet og produktionen flyttet tilbage til Danmark.
Den danske producent af fyringsanlæg, Passat Energi, har med nye ejere i spidsen oplevet massiv vækst i salget til det danske og europæiske marked.

- Vi mærker i høj grad, at besparelsen i driften af pillefyr og fyringsanlæg til biomasse er 75 procent set i forhold til olie, siger Ejnar Nielsen, der er udviklings- og produktionschef i Passat Energi.

I dag ejes Passat Energi af Ejnar Nielsen samt brødrene Niels Martin Christensen og Kent Christensen, der ejer Vorning Maskinfabrik.

To væsentlige tiltag siden overtagelsen har allerede nu givet bonus.

- Passat Energi laver igen større fyringsanlæg til industrien, og så har vi har samlet produktionen i Ørum, fortæller Ejnar Nielsen.

Passat Energi fejrer 50 års jubilæum i år, og fik for et halvt år siden nye ejere, der tæller blandt andre udviklings- og produktionschef Ejnar Nielsen (t.v.) og direktør Niels Martin Christensen (t.h.)

Passat Energi fejrer 50 års jubilæum i år, og fik for et halvt år siden nye ejere, der tæller blandt andre udviklings- og produktionschef Ejnar Nielsen (t.v.) og direktør Niels Martin Christensen (t.h.)

Indtil ejerskiftet havde virksomheden en afgrænsning på 0 – 200 kW – det vil sige opvarmning af op til ca. 4.000 kvadratmeter. Nu er overlæggeren sat op til 1.000 kW, svarende til opvarmning af op til ca. 20.000 kvadratmeter.

Insourcing til Danmark
Over en årrække havde Passat Energi i tråd med tidens ånd outsourcet en stor del af produktionen til underleverandører spredt ud over det meste af Europa. Nu går det den modsatte vej.

- Før fik vi fremstillet kedelkroppe i Slovakiet og andre dele blev lavet hos underleverandører. Med ny viden og kapacitet fra nye ejere har vi taget produktionen hjem på fabrikken igen, fortæller Ejnar Nielsen.

Fordelene ved at have eget produktionsapparat er meget store, vurderer han:

- Vi har fået en meget kortere leveringstid, og vi kan hurtigere omstille os til både en større og en mindre produktion, og kan nu også satse på halmanlæg og større anlæg til industri og landbrug, forklarer Ejnar Nielsen.

- Fyring med biomasse giver store besparelser. Derudover kan vi levere automatiserede løsninger. Folk vil gerne slippe for besværet med vedligehold, påfyldning og rensning, og det kan vi give dem, siger Ejnar Nielsen, udviklings- og produktionschef i Passat Energi.

- Fyring med biomasse giver store besparelser. Derudover kan vi levere automatiserede løsninger. Folk vil gerne slippe for besværet med vedligehold, påfyldning og rensning, og det kan vi give dem, siger Ejnar Nielsen, udviklings- og produktionschef i Passat Energi.

Rent kvalitetsmæssigt er han overbevist om, at det betaler sig at flytte produktionen til Danmark. Nu laver virksomheden mest muligt selv, og når der købes komponenter ind sker det helst i Danmark for at have kort afstand til leverandøren og for at satse på kvalitet.

- Og så er det også ren fornuft. Det er dårlig miljø-logik at få kedler lavet i Østeuropa, som sendes til Danmark, hvor vi laver færdige anlæg og transporterer dem til det sydlige Tyskland, fremhæver Ejnar Nielsen.

Kilde: Passat Energi

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079