Danmarks Statistik: 36 måneder i streg med faldende ledighed
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at ledigheden er faldet hver måned siden juli 2005. Lige nu er ledigheden nede på 44.000 personer. Det svarer til 1,6 % af arbejdsstyrken.
Siden januar er antallet af ledige faldet med 26 %, og i alt har vi nu i 36 måneder i træk oplevet faldende ledighed. Størst ledighed oplever man på Bornholm med 3,4 %, mens Nordsjælland, Sydjylland og Vestjylland er lavest med 1,1 %.
Sidst ledigheden toppede var i december 2003, hvor 170.800 - svarende til 6,2 % af arbejdsstyrken - stod uden arbejde.
Kilde: Danmarks Statistik